For hævle AGF: Endnu et nederlag på hjemmebane

Foto: Anders Kjærbye - Scanpix

Foto: Anders Kjærbye - Scanpix

Foto: Anders Kjærbye - Scanpix

1 af 4

OB vandt 2-1 i Aarhus og tilføjede endnu et kapitel i historien om AGFs dårlige statistik på hjemmebane

AGF er i krise på hjemmebane.

Det beviste aarhusianerne endnu engang, da AGF søndag tabte 1-2 hjemme til OB i Alka Superligaens sidste runde i grundspillet.

Begge mandskaber var inden opgøret sikre på at skulle spille med i det gruppespil, hvor blandt andet nedrykning skal afgøres.

Læs også Randers FC sendt i nedrykningsspillet af SønderjyskE

OB's sejr betyder, at OB slutter som nummer 11 i grundspillet, mens AGF slutter lige under OB.

Gik i tørvejr med 0-0 på tavlen

Første halvleg blev aldrig underholdende, og ingen af mandskaberne kunne være utilfredse med at gå i tørvejr med stillingen 0-0 ved pausen.

Anden halvleg var en langt mere livlig affære.

Især OB pressede på, og det resulterede i en scoring 20 minutter før tid.

Joan Simun Edmundsson modtog bolden på kanten af feltet, hvorfra han sparkede den i kassen til 1-0-føring til gæsterne. 

Blot to minutter senere var der igen problemer for AGF, og OB øgede føringen til 2-0, da Frederik Tingager pandede bolden i nettet efter et hjørnespark.

I overtiden fik AGF så lov at pynte på resultatet, da Morten "Duncan" Rasmussen omsatte et straffespark til scoring.

Resultatet betyder at OB skal møde Randers, Horsens og Esbjerg i den ene pulje i gruppespillet.

I den anden pulje skal AGF møde AaB, Silkeborg og Esbjerg.

AGF - OB 1-2 (0-0)

0-1: Jóan Simun Edmundsson (71. min.)
0-2: Frederik Tingager (73. min.)
1-2: Morten 'Duncan' Rasmussen (90. min.)

Tilskuere: 5211