Hærværk i nat: Kontroversiel grøn bygning malet hvid
Randers Lille Skole tog for et halvt år siden sin grønne nybygning i brug. Natten til onsdag har den været udsat for hærværk
Randers Lille Skole har natten til onsdag været udsat for omfattende hærværk.
Skolens grønne nybygning, der stod klar i december sidste år, er blevet malet over med hvid maling.
Personen eller personerne bag hærværket har efter alt at dømme smurt den hvide maling på med en malerulle.
- Vi er meget kede af det, der er sket, siger skoleleder Peter Knøss til TV2 ØSTJYLLAND.
Netop skolens valg af den grønne valg vakte voldsom debat for nogle måneder siden.
Nogle gav udtryk for, at farven passede godt, mens andre mente det modsatte.
Kritikken prellede dengang af på arkitekten bag byggeriet.
Maling bliver fjernet
- Jeg ved selv, at den ikke er grim. Det kan lyde arrogant, men jeg er i min gode ret til at være arrogant. Jeg har seks års videregående uddannelse og 30 års erfaring, så jeg har lov til at stå vagt om min faglighed, sagde arkitekt Peter Krogh til TV2 ØSTJYLLAND i januar.
Det er ikke kun den grønne bygning, der er blevet malet hvid i nattens løb.
Læs også
Den nærliggende vej og fortov, der er hvidplettet, bærer også præg af hærværket.
Om nattens episode har noget med farvedebatten, er for tidligt at sige.
Hærværket er meldt til politiet, og onsdag formiddag skal et firma fjerne den hvide maling fra den grønne bygning.
Bygningen skabte stor debat på vores Facebook-side. Især på grund af den arrogante arkitekt. Se hvad han mente om den grønne bygning herunder: