HA rykker sydpå

Politiets mandsopdækning af Hells Angels i Århus får nu rockergruppen til at søge mod Horsens.

Intens mandsopdækning af HA får nu gruppen til at søge nye græsgange. Det mener i hvert fald Sydøstjyllands Politi. Politiet mener, at det er muligheden for at kunne slippe for etatens vågne øje, der får rockerne til at udvide sine aktiviteter i Horsens og drosle ned i Århus.

- Vi ved, at der er en bestemt bygning, hvor de overvejer en pokerklub. Kreativiteten fejler bestemt ikke noget, siger chefefterforsker Steen Edeling fra Sydøstjyllands Politi til metroXpress.

Der har gennem den seneste måned været fokus på HA. Blandt andet har ukendte gerningsmænd smidt to håndgranater mod gruppens klubhus i Riisskov.