HA-boss erkender millionsvindel

Den århusianske HA-præsident, Jimmy Nissen, erkender, at han har snydt skattevæsenet for et millionbeløb.

Den 44-årige århusianske HA-boss, Jimmy Nissen, har erkendt, at han har snydt skattevæsenet for et millionbeløb.

Rockerpræsidenten blev i januar varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for grov skattesvig. I morges blev Jimmy Nissen igen fremstillet i Retten i Århus, og her erkendte han omfattende skattesvindel for et beløb på mellem 1,1 og 1,3 million kroner.

Et samarbejde mellem Told & Skat, Århus Politi samt byens skatte- og socialforvaltning førte til anholdelsen af Jimmy Nissen, der også er kendt for sit nære ved med den tidligere fodbold- landsholdsspiller, AGF'eren Stig Tøfting.

Kort efter Jimmy Nissens anholdelse kom det således frem, at Tøfting har lånt HA-bossen 600.000 kroner til en BMW og en Harley Davidson-motorcykel. Begge køretøjer blev efter anholdelsen beslaglagt af politiet.

Jimmy Nissen blev løsladt umiddelbart efter at have erkendt svindlen i retten.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.