Gravid reddede nyfødt i Tyrkiet
Fandt baby i vejkanten på vej hjem fra ferie
25-årige Maria Sacha Kristensen og hendes kæreste Kent Sørensen fik sig en uforglemmelig oplevelse på vej hjem fra en ferie i Tyrkiet.
På vej til lufthavnen i byen Kusadasi torsdag fandt de en næsten livløs lille pige i vejkanten.
Maria Sacha Kristensen er gravid i 31. uge og kunne derfor amme den lille pige og bringe hende tilbage til livet.
- Hun var helt livløs. Vi vaskede hende med koldt vand i ansigtet, men kunne slet ikke få liv i hende. Jeg tænkte, at jeg måtte prøve, om min mælk var klar. Der gik lang tid, hvor hun ikke tog imod, men jeg blev ved med at presse hende, indtil det til sidst lykkedes. Det tog sin tid, men til sidst spise hun så godt, at hun genvandt kuløren og kræfterne, siger Maria Sacha Kristensen til Horsens Folkeblad.
Babyen er blevet afleveret til på statshospitalet, og Maria Sacha og kæresten er hjemme i Horsens.