Graulund vil blive i AGF

Fodboldspilleren Peter Graulund vil afslutte sin karriere i den hvide AGF-trøje.

AGF-angriberen Peter Graulund er så tilfreds med opholdet på Fredensvang, at han vil spille sine sidste fodbolddage i den hvide trøje.

- Jeg går stærkt ud fra, at jeg spiller mine sidste fodbolddage her i AGF. Jeg har været i udlandet, så jeg har ikke ambitioner om det mere. Man skal aldrig sige aldrig i fodboldverdenen, men jeg regner altså med at blive, siger Peter Graulund til TIPS-bladets
fredagsudgave.

Graulund's kontrakt med AGF udløber først i sommeren 2009, og til den tid vil angriberen være 32 år.