Græsset er klar
I dag tager Superligaen hul på forårssæsonen
Om bare få timer bliver Superligaen sparket i gang for de østjyske hold.
AGF tager på hjemmebane imod FCK, og Randers tager turen vest på for at møde Viborg FF.
TV 2 VEJRET har foretaget en rundringning rundt til de danske Superliga-klubber for at høre, om de igen er klar til at lægge græs til forårets afgørende kampe.
På NRGI Park i Aarhus kan man melde om flot, grønt græs. Her er banen så god, at spillerne allerede har trænet på den.
Det skyldes ifølge driftchef Johnny Christensen, at der er rigeligt med varme på banen, så den holder sig på en temperatur på seks grader.
- I forhold til banens vækstbetingelser har vi den meget stor fordel, at vi har en løbebane, da tribunetaget derved i meget begrænset omfang skygger for græsset, siger Johnny Christensen til TV 2 VEJRET.
AutoC Park i Randers har en uge mere til at blive klar til Superligaen, men også her, skulle der være gode forhold til at spille bold.
AGF og FCK tørner i dag sammen klokken 17, mens Randers og Viborg allerede skal spille klokken 14.