Gråt og tørt de kommende dage i Østjylland
Der venter østjyderne et par dage med tørvejr og måske et lille kig til solen
2016 rundes af med et par tørvejrsdage, som dog ser ud til at blive en anelse grå i det.
- Der er udsigt til tørvejr det næste døgns tid og faktisk også de næste par dage, hvor der også er chancer for at se lidt til solen, siger Thomas Mørk fra TV2 Vejret.
Torsdag bliver en grå dag, hvor der kommer mange skyer på himlen fra sydvest, men i løbet af dagen er der gode muligheder for at fange et glimt af solen i Østjylland.
Læs også
Temperaturen bliver på mellem 5-7 grader.
Nogenlunde det samme kommer til at gælde for fredag og lørdag, hvor det nye år som bekendt skydes ind ved midnat.
Dog er der fortsat en risiko for, at raketterne sent lørdag kan blive forstyrret af en byge eller to.
Det nye år begynder en anelse koldere, og mandag ser det ud til, at termometret ikke kommer over de to grader.
I videoen øverst på siden kan du se hele vejrudsigten for de kommende dage.