Golf kan bremse sukkersyge: Man sidder ikke og laver ingenting

Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, om golf er vejen frem for folk med sukkersyge, der rører sig for lidt

02:06

Per Andersen er en af de diabetikere, der vil have stor gavn af røre sig noget mere. Tidligere kneb det med motionen, men nu er golf blevet løsningen.

- Du sidder ikke og laver ingenting. På et eller andet sæt bliver du bidt af det, og lige pludselig er du der næsten hver dag, siger Per Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Stadig uvished efter afgørelse: Anna må fortsat stikke sig

Han er med i et større forskningsprojekt, der kigger på, om man kan få diabetikere til at være mere aktive gennem golf og dermed bremse deres sygdom i stedet for at forværre den.

- Det kan få folk til at være fysisk aktive i halve, hele, halvanden eller to timer, når man er rundt på banen. Og det er på så højt et niveau, at hjertet kommer til at slå lidt hurtigere, og man får bedre kondition, forklarer professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Annelli Sandbæk.

Frisk luft og god motion i stedet for at sidde på en dødssyg cykel eller noget i den retning. 

Per Andersen

Per Andersen har nu fået årskort til en golfklub i Risskov, og han er blevet bidt af sporten. Det er der flere helt klare grunde til:

- Frisk luft og god motion i stedet for at sidde på en dødssyg cykel eller noget i den retning.  

I den lokale golfklub er der blevet tilknyttet en mentor til Per Andersen, som herigennem får gode råd og træning.

Du kan se hele indslaget fra golfbanen øverst på siden.