Goddag Simsek - farvel Hay

Skiftedag på Aarhus Rådhus

01:19

Bünyamin Simsek (i midten) overtog fredag teknik- og miljø-rådmandsposten efter Laura Hay (t.v.).

1 af 2

Fredag eftermiddag var der vagtskifte på teknik- og miljørådmandens kontor i Aarhus Kommune.

Venstres spidskandidat ved det kommende kommunalvalg, Bünyamin Simsek, overtog posten som rådmand efter partifællen Laura Hay, som forlader politik ved det kommende valg.

Laura Hay valgte dog allerede i dag, fredag, at trække sig fra rådmandsposten.

Helt uvant med de nye opgaver er Bünyamin Simsek ikke. Han har tidligere været barselsvikar for netop Laura Hay.

Simsek vandt valget

I forbindelse med overdragelsen af rådmandsposten fastslog Bünyamin Simsek, at han som Venstres borgmesterkandidat blandt andet vil arbejde for bedre vilkår for det lokale aarhusianske erhvervsliv.

- Man vil lægge mig mærke til, at vi som kommune vil være mere løsningsorienteret og servicemindet i vores kontakt med virksomheder, erhvervsliv og borgere. Vi får en væsentlig mere erhvervsvenlig kommune, så vores erhvervsliv kan skabe rammerne for reelle jobs, sagde han til TV 2 | ØSTJYLLAND.