Gnister fra tog udløste brand
Gnister fra bremserne på et tog satte tirsdag ild til en skrænt langs jernbanen syd for Skanderborg.
20. apr 2005, kl. 11:49
Mere end 30 dage gammel
Gnister fra et tog satte i aftes ild til en skrænt langs jernbanen syd for Skanderborg.
Gnisterne kom sandsynligvis fra togets bremser og kunne på grund af det tørre vejr sætte ild til planterne på skrænten.
Det tog en time at slukke ilden på den cirka 200 meter lange strækning. Imens måtte de øvrige tog passere stedet med lav hastighed.