Glæde på akutklinikken

Akutklinikken i Grenaa fejrede i dag, at den går fri af regionens sparaplaner

00:53

1 af 2

Der er glæde i Grenaa, efter regionsrådet i Region Midt mandag aften indgik forlig og fremlagde den spareplan, som de næste år skal skære 699 millioner kroner af regionens budget.

- På en skala fra nul til 100, så rammer vi vel 100. Sådan må det være, så glade er vi, siger Mette Kirk, der er behandlersygeplejerske og talsmand på akutklinikken i Grenaa.

Se: Grenaa går fri af besparelserne

Længe så det ud til, at akutklinikken skulle have fjernet arbejdsopgaver, og at besparelserne ville gå ud over akutlægebilen, men med den fremlagte spareplan er både akutklinik og lægebil reddet.

Den redning fejrede de ansatte på akutklinikken tirsdag morgen med jordbærtærte.

- For det første, så kommer det til at betyde, at borgerne på Djursland har et sundhedstilbud inden for en rimelig afstand, og så betyder det selvfølgelig også, at vi beholder vores jobs, siger Mette Kirk.

Se også: Sådan rammer besparelserne

- Men det er primært for borgernes skyld, at vi er rigtig glade for, at der er et tilbud herude på spidsen af Djursland, og at man ikke skal køre 60 kilometer efter det.

Du kan læse hele spareplanen her, og i vores nyhedsudsendelse på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30 kan du se flere reaktioner på spareplanen.

Hør interviewet med Mette Kirk i videoen øverst på siden.