Gemmer sig for politiet i drabssag

Bandidos-supportere ønsker ikke at tale med politiet efter knivdrab Aalborg.

Politiet i Aalborg søger stadig efter en gruppe personer med tilknytning til Bandidos.De ligger inde med oplysninger om knivdrabet på en 21-årig mand. Det afgørende gennembrud i knivdrabet på en 21-årig mand fra Århus lader stadig vente på sig. Politiet i Aalborg leder efter en gruppe personer med tilknytning til Bandidos, men de har holdt hovedet lavt siden i lørdags, hvor drabet skete.Ifølge vicepolitiinspektør Kell Svenningsen ved politiet, at gruppen ligger inde med afgørende oplysninger i sagen.- Vi har fået at vide, at de ikke vil tale med os. Det kan jo måske have en bestemt grund, siger han.Den 21-årige mand døde lørdag morgen efter voldsomt slagsmål i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Siden er ni personer blevet anholdt og sigtet i sagen, men de er alle løsladt igen./ritzau/