Gellerup vil elskes

Festival skal få aarhusianerne til at holde mere af Gellerup

"I love Gellerup" er navnet på et nyt arrangement, der skal få aarhusianerne til at holde mere af bydelen i det vestlige Aarhus.

- I love Gellerup har til formål at arbejde mod et mere positivt image for området Gellerup/Toveshøj. Vi vil samle beboere og NGO'ere fra Gellerup for at få sat positivt fokus på Gellerup. Målet med dette positive fokus er en bevidsthedsændring hos den øvrige århusianske befolkning, ift. Gellerup/Toveshøj, lyder det på arrangementets hjemmeside om årsagen til festivalen.

 Den 28. maj fra kl. 11-16 omdannes Klostertorv i Aarhus så til I love Gellerup mini-festival, hvor 15-20 forskellige foreninger vil være repræsenteret og byde på blandt andet musik og dans. Blandt de aarhusianerne, der har givet forhåndstilsagn om at medvirke til at gøre dagen til en succes, er borgmester Nicolai Wammen, rådmand Laura Hay, viceborgmester Rabih Azad-Ahmad, entertaineren Lotte Heise, sangeren Maria Lucia og skuespilleren Pernille Vallentin.