Frivillige laver gratis mad til 80 konfirmationer
Frivillige laver i denne weekend 2000 kuverter konfirmationsmad, som doneres til udsatte unge og deres familier
Et halvt ton kød, 450 kilo kartofler, 400 liter sovs og lidt mere end et halvt ton grøntsager.
Camilla Jehner Baake og 20 andre frivillige forvandler i denne weekend et bjerg af råvarer til 2000 kuverter konfirmationsmad.
Det er foreningen Børn og Unges Mærkesager, der er gået i køkkenet til fordel for udsatte unge og deres familier.
I år sørger de for maden til 80 konfirmationsfester. Det er mere end dobbelt så mange som sidste år.
Læs også
- Jeg synes, det er rart at hjælpe andre mennesker, siger kok og initiativtager Camilla Jehner Baake fra Børn og Unges Mærkesager.
- Det er bare alletiders at kunne sige til de her unge, som jo ikke har noget til hverdag og kæmper med alle mulige andre problematikker: Her. I dag skal du konfirmeres. Og du kan holde fri. Du skal ikke tænke på alt muligt, fordi vi kommer med maden, og I skal bare nyde dagen, siger hun.
De 80 personer, der får mad fra foreningen, har selv ansøgt og kan hver især invitere 25 gæster til konfirmationsfest.
Øverst kan du se mere om de frivilliges arbejde.