Fremmed mand ville lokke niårig pige med på McDonald's

Østjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om en mistænkelig mand ved Bavnehøjskolen i Hadsten

Kortet viser området, hvor pigen er gået hjem fra skole. Hun gik fra Bavnehøjskolen i Hadsten mod Langelandsvej. Foto: Google Maps

Tirsdag fik en niårig pige fra Hadsten en ubehagelig oplevelse.

Da hun er på vej hjem fra skole, møder hun en mand, der stiger ud af en hvid varevogn.

Han spørger hende, om hun vil have slik eller med på McDonald's. Hun siger nej og skynder sig hjem.

Det fortæller Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

- Han følger ikke efter, og hvad han gør efterfølgende, ved vi ikke, men pigen gør det rigtige i forhold til at skynde sig væk, siger pressemedarbejder ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen. 

Læs også Østjysk rugbrødskrig: Mand kastede brød efter ekspedient

Datteren forklarede, at en ukendt mand holdt i en hvid varebil på broen over en tunnel, der går under Langelandsvej.

Østjyllands Politi vil gene høre fra folk, der kan have set den hvide varevogn i området eller den person, der har talt med pigen, hvis der er tale om en misforståelse.

Pigens beskrivelse af manden

Usoigneret

Halvlangt brunt, fedtet hår

Iført en kort gul frakke

 

Østjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114