Fregatten får ikke tilskud

Kulturminister vil ikke forlænge tilskudsordning

Fregatten Jylland vil fra udgangen af 2012 ikke længere modtage økonomisk tilskud.

Lokalavisen har kontaktet kulturminister Uffe Elbæk (R) med henblik på at finde ud af, hvad der skal ske med tilskuddet til Fregatten, når den nuværende tilskudsordning ophører.

Uffe Elbæk (R) har ikke store forventninger til forlængelse af ordningen.

I forbindelse med Finansloven 2009 blev Dansk Folkeparti og Liberal Alliance enige om at give Fregatten Jylland et årligt tilskud på fire millioner kroner i perioden 2009-2012. Det er de her penge, Fregatten formentlig i fremtiden skal undvære, skriver Lokalavisen.

Syddjurs Kommune er i øjeblikket ved at udarbejde en invitation til ministeren, så de kan drøfte sagen.