Frank Aaen ramt af blodprop
Enhedslistens folketingsmedlem Frank Aaen er blevet sygemeldt efter en blodprop.
16. mar 2006, kl. 08:52
Mere end 30 dage gammel
Enhedslistens folketingsmedlem Frank Aaen er blevet sygemeldt efter en lille blodprop, der har ramt balancenerven, oplyser partiet.
54-årige Frank Aaen, der er valgt i Århus, skal genoptrænes, før han kan genoptage sit arbejde i Folketinget.
Imens afløses han af Søren Egge Rasmussen, der tidligere har været medlem af byrådet i Århus og også tidligere har været i Folketinget som suppleant. /ritzau/