Fra tyggegummi til mælk
Mejerikoncernen Arla Foods med hovedsæde i Viby har headhuntet Dandys direktør til ledende stilling.
Dandys direktør, Morten Rose-Nielsen, har forladt den vejlensiske tyggegummi-producent til fordel for en stilling som økonomidirektør i Arla-koncernen med hovedkvarter i Viby i Århus. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
37-årige Morten Rose-Nielsen nåede at være hos Dandy gennem tre og et halvt år. Dandy er står blandt andet for produktionen af kendte varemærker som Stimorol, V6 og Halls.
- Jeg har været utrolig glad for min tid hos Dandy, men kunne ikke sige nej til tilbuddet fra Arla Foods. Det bliver spændende at prøve kræfter med et andelsselskab, hvor interessefladerne er helt anderledes end i en international, børsnoteret koncern, siger Morten Rose-Nielsen.