Fra jord til bord

De første Samsø-kartofler er serveret

01:52

1 af 2

I fredags kom den første større portion Samsø-kartofler op ad jorden, og nu er de serveret for gæsterne på den lokale restaurant Sikipperly.

- Det er de første, og det er de dyreste. Og så er det smagen af forår, siger Mads Risom, der er køkkenchef på Skipperly.

Og dyre - det var de.

Et kilo af de allerførste Samsø-kartofler kostede 500 kroner.

- Det er det specielle ved Samsø, og dem skal gæsterne have lov til at smage, siger Mads Risom.

Og selvom prisen var høj, var Skipperly ikke alene i kampen om kartoflerne.

- Der var lidt rift om dem, men vi tog den første store portion, og så havde vi 50 heldige gæster i aftes, siger køkkenchefen.

Det var gårdejer Jens Øster Mikkelsen, der var først med kartoflerne igen i år.

Og det er fjerde år i træk, at han er den første, der kan hive et større parti kartofler op ad jorden på Samsø.

I indslaget over artiklen kan du se mere om kartoflerne på Samsø.