Først med iPads i børnehaver
16 institutioner med på IT-bølgen
Først var det skolebørnene i Odder Kommune, der blev udstyret med en iPad.
Nu tager Favrskov Kommune skridtet endnu videre: Som det første sted i landet vil kommunen nemlig have, at alle børnehavebørn også skal lære at bruge de små tavlecomputere.
I Favrskov har 16 institutioner tilsammen fået udleveret 150 iPads. En af de institutioner er Børnehaven Nørreskoven i Hinnerup, og i dag var børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) på besøg for at høre mere om projektet:
- De er jo dybt optaget af det. De synes det er sjovt, de øver og de træner. Der er masser af leg og læring i det, så selvfølgelig skal man bruge IT i børnenes hverdag, og det skal de voksne også hjælpe dem på vej med, siger ministeren til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Politikerne i Favrskov har for nylig vedtaget en plan til 400.000 kroner, der betyder at selv helt små børn skal lære hvordan man bruger IT.
19 ny-uddannede IT-pædagoger i Favrskov skal nu sørge for, at computerne bliver brugt rigtigt.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.