Forsker: Vigtigt med konfe-rence i Aarhus

01:21

1 af 2

I dag er Aarhus vært for den største udenrigspolitiske konference i mange år, og det glæder universitetet

Normalt er det meget ofte København, der huser de helt store konferencer og arrangementer med vigtige politikere og forskere fra hele verden, men i dag har den jyske hovedstad fået opgaven.

Der er nemlig arktis-konference i byen, der ses som det første skridt i bestræbelserne på bedre dialog mellem politikere og forskere i kampen for et bedre miljø og klima.

Hele verden samles om Arktis i Aarhus

- Det er vigtigt for Aarhus at stå som konferenceby, og være et sted der også kan lave konferencer af den type her, som normalt holdes i København, siger forsker på Aarhus Universitets Arctic Research Center, Michael Böss.

Det endelige resultat er ikke afgørende

Han har sammen med de øvrige deltagere til opgave at finde frem til, hvordan vi bedst muligt sikrer miljøet omkring arktis.

- Men der er ikke opsat et bestemt resultat, som vi skal nå. Dialogen er i første omgang målet, forklarer forskeren.

I dag er der i forbindelse med konferencen blandt andet debat mellem tre tidligere danske udenrigsministre, mens der i morgen er workshop.

Konferencen arrangeres af Aarhus Universitet og gennemføres i samarbejde med Aarhus Kommune samt en række danske og nordiske universiteter. Konferencen er støttet af bl.a. Folketinget, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Nordisk Ministerråd.

Se hele indslaget om konferencen øverst på siden

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig