Fornem jazz-pris i Silkeborg

Nystiftet pris uddelt til talentfuld guitarist

Ved et arrangement i Teatersalen i Silkeborg blev guitaristen Jacob Fischer begavet med endnu en pris, nemlig den nye Jazzpris Silkeborg, som er stiftet af Riverboat Jazz Festival og Frokostjazzen Silkeborg med Jyske Bank som sponsor. Jacob Fischer er en sympatisk musiker, der altid virker rolig, veloplagt og i balance med sig selv, og som med sin kreativitet og stilfornemmelse - både som akkompagnetør og solist - har været med til at forgylde mange konstellationer, skriver dommerkomiteen i deres begrundelse. Prisen er på 50.000 kr og ledsages af en statuette i bronze af kunstneren Peter Hesk.