Foreninger skal lære at spørge
De århusianske foreningsledere skal på kursus i at hverve frivillige. Traditionelle kampagner virker nemlig ikke.
12. sep 2007, kl. 15:48
Mere end 30 dage gammel
DGI Østjylland, Idrætssamvirket Århus, Århus Ungdommens Fællesråd og Århus Kommune samarbejder om et nyt kursus, der skal gøre det nemmere for de lokale foreninger at tiltrække frivillige.
Metoden er ganske simpelt at spørge direkte. Traditionelle annoncer, plakater og opslag virker nemlig ikke, viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet.
Samme undersægelse afslører ifølge Århus Kommune, at 45 procent af de, der i dag ikke er aktive frivillige, ville sige ja, hvis de blev direkte adspurgt.