Forældre vil have narkohund
Aktive Forældre på Djursland vil have narkohund til at patruljere ved halfester.
13. dec 2007, kl. 15:05
Mere end 30 dage gammel
Gruppen af Aktive Forældre i den gamle Midtdjurs Kommune har fået nok af narko.
Derfor vil de skaffe sig en narkohund, som kan snuse rundt, når de unge holder halfester.
- Det er ikke meningen, at vi skal skabe frygt eller gøre det farligt at gå til bal, fordi vi har en narkohund, men vi vil gerne sende et signal om, at det der gider vi simpelthen ikke. Narkohunden skal have en præventiv virkning, siger Jim Thrane fra Aktive Forældre.