Forældre må selv betale
Børneafdelingens sparetricks
Gravide skal sørge for at have pakket en stor taske, og forældre med indlagte børn kan godt finde dankortet frem. På Aarhus Universitetshospital i Skejby skal der nemlig spares. Og det gøres blandt andet ved at læsse udgifter over på forældrene.
Børneafdelingen giver ikke længere gratis mad til den forælder, der er indlagt sammen med barnet. Og på fødeafdelingen skal man selv have babydyne, betræk og eget tøj med til hele indlæggelsen med.
- Vi skal spare. Og i den situation drejer det sig om at finde besparelser, som hverken går ud over patienternes sikkerhed eller betyder fyringer for personalet, forklarer afdelingsjordemoder på fødegangen Misan Stehouwer til Århus Stiftstidende.
Fødeafdelingen bruger hvert år 500.000 kroner på at vaske tøj og linned.