Forældre i Hinnerup frygter det værste
Frygten for et masseslagsmål mellem unge fra Hammel og Hinnerup får nu forældre i Hinnerup til at holde deres børn langt væk fra byens diskotek.
Og forældrenes frygt er velbegrundet. Politiet har i dag fra klokken 16 oprettet en større sikkerhedszone i Hinnerup midtby - et område, hvor folk kan risikere at blive kropsvisiteret, hvis de opfører sig mistænkeligt.
Poltiet har oprette sikkerhedszonen efter forlydener om et voldeligt sammenstød i aften mellem rivaliserende grupper af unge fra Hinnerup og Hammel. Politiet har beslaglagt skydevåben i begge byer.
Udover våbenfund har politiet opsnappet en sms, der kører rundt blandt de unge. Afsenderen lover "krig i Hammel den 27 april og nævner desuden at man fra Hammel side vil møde op med kniv og bat. Sms?en slutter med ordlyden: Vi skal gå amok drenge for alvor".
Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19:30