Folk på gaden: Fyrværkeri er okay
I Aarhus er de fleste på gaden mest stemt for, at fyrværkeri nytårsaften forbliver lovligt
Ifølge en ældre undersøgelse mener hver fjerde dansker, at fyrværkeri skulle være ulovligt - også nytårsaften.
På dyreinternatet i Aarhus mener man det samme - af den grund, at det er synd for dyrene.
Skal fyrværkeri forbydes også nytårsaften?
TV 2 | ØSTJYLLAND var på gaden for at høre aarhusianernes argumenter for hvorfor netop de mener, at fyrværkeri skal forblive lovligt nytårsaften.
- Jeg tænker, at det er en stor del af vores kultur, men jeg tænker også, at vi bliver nødt til at opfordre folk til at passe på hinanden. Måske skulle vi i stedet tænke over, hvor meget alkohol vi drikker i sammenhæng med fyrværkeri, siger gymnasieeleven Olivia Mortensen.
Hun bakkes op af den pædagogstuderende Michael Sommer.
- Det er en stor tradition, og det er jo flot, og man nyder det. Det er noget, man samles om klokken 12, så det synes jeg ikke, siger han.
Du kan se flere reaktioner på forslaget i videoen øverst i artiklen.