Fodboldfans gratis til bundkamp
Randers FC giver 600 fans gratis bustur og entrébillet til den vigtige bundkamp mod FC Nordsjælland.
23. maj 2005, kl. 13:39
Mere end 30 dage gammel
Fodboldklubben Randers FC vil gerne have masser af opbakning fra klubbens fans, når holdet i weekenden spiller den meget vigtige superliga-bundkamp mod FC Nordsjælland.
Klubben har derfor givet i alt 600 supportere mulighed for gratis transport og entré til kampen, der spilles på Farum Park.
De 600 billetter, der er doneret af Randers FC og klubbens sponsorer, er allerede revet væk. Der arbejdes derfor med planer om at indsætte ekstra busser til yderligere 400 tilskuere.
Et nederlag til FC Nordsjælland betyder sandsynligvis nedrykning for de hårdt trængte randrusianere, der søndag tabte 0-1 til FC København på hjemmebane.