Flygtninge flytter på camping
Ikke plads nok i flygtningecentrene
Campingpladsen på Ajstrup Strand ved Malling er vant til glade sommergæster, der er på en hyggelig ferie. I øjeblikket er campingpladsen i stedet hjem for 72 flygtninge, der er flygtet fra krigen i Syrien.
- Jeg er i Danmark, fordi der er for farligt for mig og min familie i Syrien, siger syriske Omar Jabr til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Flere end 2.300 flygtninge ankom til Danmark i august.
- Det er mange i forhold til, hvor mange vi er vant til at se. Hvornår det topper, er svært at gisne om, siger René Andersen, der er netværksmedarbejder ved Røde Kors.
Flygtningecenteret på campingspladsen er en midlertidig løsning. Senest til efterårsferien skal flygtningene videre til en mere permanent løsning.
Hør mere om den omdannede campingplads i tv-indslaget øverst i artiklen.