Flygtede efter trafikuheld ved Silkeborg
To biler kørte ind i hinanden under overhaling af traktor. Føreren af den ene bil flygtede fra stedet.
21. aug 2009, kl. 10:03
Mere end 30 dage gammel
Episoden fandt sted sent torsdag eftermiddag, hvor de to biler kørte bag en traktor på Viborgvej nord for Silkeborg.
På et tidspunkt trak den bagerste bil over i den modsatte kørebane for at overhale den forankørende bil og den langsomt kørende traktor.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi trak den forreste af de to personbiler ud, netop som den 36-årige mandlige bilist i den bageste personbil var i færd med at overhale.
De to biler stødte siderne mod hinanden, og der skete en del materielle skader. Føreren af den forreste personbil forlod straks stedet, mens han ifølge politiet kørte 'hasarderet'.