Flere populære bus-ture
Midttrafik indsætter flere populære bus-ture
Siden sommerferien har den populære rute 100, som kører mellem Odder-Aarhus og Hornslet fået markant flere kunder. Det har betydet trængte busser og forsinkelser, så de blå busser har ikke kunnet overholde køreplanen.
Derfor kan bus-passagerer nu se frem til flere afgange, oplyser Midttrafik i dag.
For at få råd til flere ture og nedlægges rute 101, som kører ruten Hornslet-Vejlby-Skejby. Men det er nødvendigt, udtaler Midttrafiks faglig koordinator Frits Hedegaard:
- Det er en afvejning af fordele og ulemper, hvor Midttrafik vælger at tilgodese de mange hundrede pendlere på Grenåvej. Samtidig sikrer vi, at der fortsat er rimelige alternativer for kunder, som har været glade for rute 101, siger han.
Fire ekstra ture
Midttrafik planlægger at sætte fire ekstra ture ind på ruten fra Hornslet om morgenen mellem kl. 6.45 og 7.30 og igen om eftermiddagen på ruten Skødstrup/Hornslet.
For rute 103, som kører ruten Aarhus-Odder-Hou bliver der en ekstra tur om morgenen fra Odder mod Aarhus kl. 6.40.
Passagererne på rute 302 får en ekstra eftermiddagstur med den blå bus mellem Aarhus-Beder-Norsminde-Odder.
Busselskabet har investeret 1,7 mio. kr. ekstra i de nye køreplaner for ruterne 100, 103 og 302, og de ændrede køreplaner træder i kraft søndag 20. november.