Flere penge til børn i Galten
Modsat de fleste andre kommuner er økonomien i Galten så god, at der næste år bliver flere penge til børnepasning.
29. aug 2005, kl. 10:34
Mere end 30 dage gammel
For få år siden gennemførte Galten Kommune en række nedskæringer, der blandt andet gik ud over børnepasningen.
I dag er situationen dog en hel anden.
Kommunen har næste år afsat 2,2 millioner kroner ekstra til børnepasning i dagplejen, og der bliver også flere penge til de ældre.
Ifølge Radio Silkeborg skyldes de ekstra bevillinger en bundsolid økonomi, der betyder, at der er langt over 50 millioner kroner i kommunekassen.