Flere fans på tribunerne
Fodboldklubben AC Horsens vil have flere tilskuere til hjemmekampene
Knap 4.000 tilskuere havde fundet vej til Casa Arena Horsens, da AC Horsens søndag tog imod Randers FC.
AC Horsens vil dog gerne have endnu flere tilskuere til klubbens hjemmekampe i Superligaen.
En ny undersøgelse viser, at klubbens tilskuere på CASA Arena Horsens er fra Horsens - nemlig 70 procent. De resterende 30 procent kommer fra oplandet.
- Derfor vil vi, som et led i bestræbelserne på at få flere tilskuere på CASA Arena Horsens, iværksætte tiltag for at få information om AC Horsens' hjemmekampe ud til vores fans og tilhængere i regionen. Et af disse tiltag er at anmode vores fans, samarbejdsklubber, sponsorer, venner af huset m.v. om at printe vores kampplakat ud og hænge den op, siger salgs- og udviklingschef Jan Lindegaard til klubbens hjemmeside.
Print kampplakaten for den kommende hjemmekamp mod FC Nordsjælland