Flere busbaner i Århus
Med en særlig busbane kan de århusianske bybuspassagerer i fremtiden komme hurtigt frem på den stærkt trafikerede Viborgvej.
24. jun 2004, kl. 15:34
Mere end 30 dage gammel
Det er snart slut med at sidde fast i kilometerlange køer på Viborgvej i Århus - i hvert fald hvis man tager bussen.
Århus Amt, Århus Kommune og busselskabet Århus Sporveje er gået sammen om at etablere en særlig busbane, der kun er tilgængelig for rutebiler og busser. Ved at benytte denne bane kan busserne overhale den øvrige trafik indenom og dermed komme hurtigere frem.
De århusianske bybusser har i forvejen gode erfaringer med en tilsvarende busbane på Grenaavej, og det er planen, at de øvrige århusianske indfaldsveje på sigt skal udstyres med en særlig bane for busser.