Flere afbud hos AB gav nederlag

Anden herresingle var skadet, og der var ingen gæstespillere fra Malaysia

Foto: Colourbox

Det tegnede til at blive en meget vanskelig opgave, som Aarhus Badmintonklubs hold stod overfor i badmintonligaens syvende runde, hvor modstanderen var sidste sæsons guldvindere fra Greve Badminton Klub.

AB's hold har haft det svært med udekampene igennem et stykke tid, og desuden stillede holdet med Rasmus Grill-Noes som reserve i 2. herresingle i stedet for den skadede Flemming Quach.

Derudover var der ikke gæstespillere fra Malaysia med i denne match, så AB's egne piger stillede op på alle pladser.

Imidlertid kom AB holdet godt i gang, da Anders Antonsen tog føringen med at vinde 1. sæt mod Joachim Persson 21-8, samtidig med at Rasmus Grill-Noes mere overraskende vandt første sæt over franskmanden Brice Leverdez med 21-12. Greve-spillerne kom dog begge stærkt igen i andet sæt, hvor Anders Antonsen tabte med 15-21 og Rasmus Grill-Noes med 13-21. Herefter viste Anders Antonsen sin styrke og vandt tredje sæt, mens Rasmus Grill-Noes måtte overgive sig til den franske topspiller.

Dermed var stillingen 1-1, og matchen fortsatte med damesingle, hvor Trine Villadsen for første gang stillede op i single. Men grevespilleren Amalie Hertz Hansen viste sig stærkere og vandt i ti sæt.

Næste kamp var herredouble, hvor AB på forhånd havde håb om en sejr, men Kasper Antonsen/Rasmus Bonde måtte overgive sig i andet sæt, hvorefter stillingen var 1-3, og det begyndte at ligne et samlet nederlag.

Mix Damer var på en vanskelig opgave mod en solid Grevekonstellation og måtte give tabt i to sæt, mens damedoublen måtte overgive sig i andet sæt med ombolde i andet sæt.

Opløftende var det, at præstationen i damedouble gradvis bliver bedre og bedre i forhold til starten af sæsonen. Samlet set blev det altså til et nederlag på 1-5, hvilket igen understregede, at AB præsterer meget forskelligt på hjemmebane og udebane.

Næste kamp er endnu en udekamp den 5. januar 2016 mod Vendsyssel i Frederikshavn.