- Fixerum skal give ro

Skal forebygge dødsfald

01:23

1 af 2

Aarhus første fixerum for narkomaner blev i dag åbnet.

Og for byens omkring 75 narkomaner er der derfor nu mulighed for at indtage deres stof i trygge omgivelser.

- Så slipper de for at fixe i baggårde og kælderskakter. Det skal gerne give en større tryghed, men også mere værdighed for den enkelte narkoman, siger formanden for socialudvalget, Claus Thomasbjerg, SF, til TV2 | ØSTJYLLAND.

Forebygger dødsfald

I fixerummet, som ligger i kælderen på Nørre Allé hos Kirkens Korshær vil der hver dag være en sygeplejerske til stede, som kan træde til og assistere, hvis der er behov.

Og blandt andet ud fra erfaringer i København er det med til at forebygge dødsfald. Det fortæller socialudvalgsformanden.

- Det vi ser i København, håber vi jo også at få succes med her, selvom vi selvfølgelig endnu ikke ved, hvor meget narkomanerne vil bruge rummet, siger han.

Fixerummet er betalt af Aarhus Kommune og har daglig bemandet åbningstid fra 9-16.

Se interviewet med Claus Thomasbjerg her.