Fik stjålet mappe igen
En arkitekt fra Aalborg fik stjålet mappe fra sin bil, da han parkede ved Bazar Vest. Unge skaffede ham dem igen.
Poul Kærsgaard var på vej hjem til Aalborg, da han lige skulle købe lidt frugt i Bazar Vest.
Da han kom tilbage til sin bil, var sideruden smadret og mappe med pc, digitalkamera og mobiltelefon var væk.
Arkitekten troede, at tingene var væk, men to unge mænd på 18-20 år sagde, at de ville hjælpe ham. De fik hans nummer, og en halv time senere ringede de.
- Jeg ville give dem en erkendtlighed for deres hjælp og for at køre til Viby. Men det nægtede de pure og sagde, at mappen var stjålet af nogle dumme knægte, der ikke havde andet at lave. Jeg kunne se, at alt havde været ude og var proppet tilfældigt ned. Men intet manglede, siger arkitekten til JP Århus.