Festival slog alle rekorder
Årets Skanderborg Festival fik en rekord-omsætning i omegnen af 65 millioner kroner.
16. aug 2005, kl. 12:51
Mere end 30 dage gammel
Årets udgave af 'Danmarks Smukkeste Festival' blev den største nogensinde - i hvert fald målt på omsætning.
Festivalens formand, Kirsten Hansen, kan med stor tilfredshed fortælle, at også dette år bliver et rekordår målt på totalomsætning. Før fintællingen ligger omsætningen på 65 millioner kroner.
Dermed fik rekorden på 63 millioner kroner fra 2004 kun lov at stå et enkelt år.