Festival advarer mod stoffer
Skanderborg Festivalen advarer mod en farlig blandning af beroligende medicin og et ekstacylignende stof.
7. aug 2003, kl. 18:02
Mere end 30 dage gammel
Blandningen af valium og det såkaldte stof "fantasy" sendte omkring midnat tre festivalgæster på sygehuset i bevidstløs tilstand. De to blev udskrevet i formiddags - den sidste sover stadig rusen ud og har været i respirator, men er uden for livsfare. Formanden for Skanderborg Festival, Kirsten Hansen, advarer mod stofferne:
-Fantasy er i sig selv farligt og sammen med valium ender man i coma, fortæller hun til DR Østjylland. Skanderborg Festivalen vil fra scenerne advarer mod stofferne, og festivalens vagter vil også holde ekstra øje med problemet. Politiet vurderer dog, at de tre forgiftede gæster havde stofferne med udefra.