Ferien er sparet væk
Handicappede kan ikke komme på sommerferie
Beboere på flere bosteder i Aarhus Kommune har i år fået besked om, at de ikke længere kan komme på sommerferie. Kommunen skal spare.
De nye besparelser rammer 44-årige Majbritt Zachariassen fra Aarhus. Majbritt er multihandicappet og bor på bostedet Skovlund.
Indtil nu har bostedet hvert år arrangeret sommerferie, men den er nu sparet væk, og ifølge Majbritts forældre er vilkårene for deres datter blevet forringet de seneste tre-fire år.
- Nu synes vi, det er ved at være for meget, siger Finn Zachariassen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I går fortalte TV 2 | ØSTJYLLAND, at Musikfestivalen Sølund for handicappede hænger i en tynd tråd. De handicappede ikke kan få en ledsager med på festivalen på grund besparelser, og fordi Kommunernes Landsforening har indskærpet, at egenbetaling er ulovligt.
Og uden egenbetaling har bostederne ikke økonomi til at sende beboerne på festival - eller på ferie.
Se mere i indslaget ovenfor.