Fem unge anholdt efter biljagt

Politiet anholdt i nat fem unge biltyve efter en hidsig jagt mellem Ry og Århus.

Fem unge biltyve blev i nat anholdt efter en biljagt mellem Ry og Århus.

Skanderborg Politi fik færten af de fem unge i nærheden af Ry, og derefter jagtede patruljen dem på vejene ind mod Århus. På et tidspunkt mistede politiet kontakten til de unge, men de blev dog opdaget igen kort efter.

De fem mænd, der alle er mellem 17 og 19 år gamle, var kørt galt på en villavej i Viby, og efter et kort flugtforsøg blev de indhentet af politiets hunde.

Ifølge Århus Politi består gruppen af både danskere og udlændinge.