- Fedt at være på hjemmebane
Ebbe Sand og landsholdet ankom til Silkeborg
Det danske fodboldlandshold har i denne uge skiftet Sjælland ud med Jylland - og i dag endda Østjylland.
Her til aften og i morgen formiddag vil landsholdet træne på Mascot Park i Silkeborg, som til daglig er hjemmebane for Silkeborg IF.
Holdet skal træne forud for landskampen mod Norge på fredag. En kamp, som bliver spillet i Herning.
TV 2 | ØSTJYLLLANDs og de fremmødte medier fik en enkelt kommentar fra holdets angrebstræner Ebbe Sand.
Han har tidligere været talentchef i netop Silkeborg IF, så det var en glad Ebbe Sand, der i dag ankom til Silkeborg.
- Det er dejligt. Jeg kender jo banen. Det er dejligt at være i Silkeborg. Det er første gang i min landsholdskarriere, at jeg spiller på hjemmebane eller hvad man siger, siger Ebbe Sand til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Landsholdet træner klokken 18 i aften og klokken 10 onsdag. Begge træningssessioner er åbne for offentligheden.