Fed Fredag i Tivoli: Gulddreng og D-A-D skal spille

Tivoli Friheden har smidt tre kunstnere på programmet til Fed Fredag i 2017

I 2017 vil Tivoli Friheden satse benhårdt på at lokke folk til koncerter om fredagen i forlystelsesparkens Fed Fredag.

Nu har de så fremlagt de første tre kunstnere, der skal spille til Fed Fredag i 2017, og det er en blanding af nyt og gammelt, kan man roligt sige. 

Læs også Julesucces får Tivoli Friheden til at udvide åbningstid

I den rutinerede ende kommer TV-2 og D-A-D, og for det lidt yngre publikum melder Gulddreng sin ankomst. 

- Fed Fredag er et stort satsningsområde for 2017. Vi har skabt et bredt musikprogram, hvor der er noget for alle – unge som gamle. Vi har et line-up, hvor de nyeste popstjerner som Gulddreng skal spille, men også klassiske, danske bands som TV-2 og D-A-D. For os er spændvidden altafgørende for programsammensætningen, så alle føler sig velkomne og har lyst til at danse, synge med og nyde sommeren i Friheden, siger direktør i Tivoli Friheden Henrik Ragborg Olesen i en pressemeddelelse.

Gulddreng spiller den 5. maj, TV-2 den 30. juni og D-A-D den 1. september.