Farvel til formænd og udvalg
Det kommer en ny konstitueringsaftale i Randers til at betyde
Midt i den spæde valgkamp, valgte Venstre og Dansk Folkeparti i Randers i går at fremlægge deres planer for en ny konstitueringsaftale i Randers.
De to partier har flere gange leget med tanken og forsøgt at få flere partier med i en eventuel aftale. Dette har ikke kunne lade sig gøre, og derfor er Venstre og Dansk Folkeparti nu parate til selv at gennemføre konstiuteringsplanerne.
Se også: Ny konstituering i Randers
Som TV 2 | ØSTJYLLAND fortalte i går får det blandt andet betydning for tre af udvalgsformændene - deriblandt Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen.
Om begrundelsen for en ny konstitueringsaftale er skriver Venstre og Dansk Folkeparti således i deres udspil:
- Flere af disse grupper har bevist valgt en strategi om at stå uden for indflydelsen og undgå at tage ansvar på trods af, at de blev tildelt indflydelsesrige udvalgsformandsposter. Grupperne har gentagne gange vist, at de ikke accepterer flertallets beslutninger ved at modarbejde disse for eksempel ved at påstå processuelle fejl.
Her kan du få et overblik over konsekvenserne af en kommende konstitueringsaftale:
- Kasper Fuhr Christensen mister posten som formand for Socialudvalget og de ikke arbejdsparate.
- Bjarne Overmark fra Beboerlisten mister posten som formand for Børn- og Skoleudvalget.
- Daniel Madié fra Konservative mister posten som formand for Erhvervs- og Landdistriktsudvalget.
- Ervhervs- og landdistriksudvalget nedlægges og erstattes af nyt landdistriktsudvalg. Erhvervsområdet skal flyttes til økonomiudvalget.
- Socialudvalget og de ikke arbejdsparate nedlægges og erstattes af et separat socialudvalg og et beskæftigelsesudvalg.
- Fremover vil Venstre have formandskabet i Økonomiudvalget, Børn- og Skoleudvalget, Landistriktsudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget, mens Dansk Folkeparti fortsat sidder på formandsposten i Teknik- og Miljøudvalget.
- Socialdemokraternes Leif Gade beholder posten som formand for Udvalget for Sundhed og Ældre.
- Radikale Venstres Mogens Nyholm beholder posten som formand for Kultur- og fritidsudvalget.
- Spildevandsselskabet Randers Spildevand, som er ejet af Randers Kommune, kan få ny bestyrelsesformand.