Farvel finanskrise: Påsken er shop-amok for nybyggere

Der er optimisme i byggebranchen i Østjylland forud for stor byggeudstilling

01:09

1 af 2

Finanskrisen har tilsyneladende endegyldigt sluppet sit tag i Østjylland.

I hvert fald er forventningerne store forud for byggeudstillingen Byg & Bo i Skovby i påsken.

Ifølge Dansk Byggeri blev der i 2015 bygget flere huse end året før - og tendensen ser ud til at fortsætte i 2016.

Har store forventninger

Derfor er salgschef Kenneth Poulsen fra Lasse Larsen Byggefirma mere end almindeligt optimistisk forud for påske-udstillingen i Skovby.

- Forventningerne i år er høje på grund af det byggeboom, vi har. Vi forventer et sted mellem 5 og 10.000 her i påsken, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Odder vil tiltrække børnefamilier

Hvis alt går vel, ønsker en del af dem, der kigger indenfor på byggeudstillingen Byg & Bo, senere at købe en grund og bygge et hus.

Populært at blive nybygger

I hvert fald er det ifølge Kenneth Poulsen blevet populært at blive nybygger.

- Interessen i Østjylland er rigtig, rigtig stor. Vi ser udsolgt på mange af de store udstykninger, der er i Østjylland. I det firma, jeg sidder i, der mærker vi et stort boom. Vi har en omsætningsstigning på 30-40 procent i forhold til sidste år, siger han.

Byggeudstillingen Byg & Bo, som er landets største, åbner på torsdag og fortsætter hen over påsken.

Grunde sættes til salg: Randers klar til at kapre aarhusianere

Hvis byggeboomet i Østjylland fortsætter, kommer det ifølge Kenneth Poulsen fra Lasse Larsen Byggefirma også andre erhvervsdrivende til gavn:

- Så kommer der mange ordrer i ordrebogen. Der er masser af byggeri. Så vi kommer ud og skal ansætte nogle flere håndværkere. Vi mærker helt klart, at der skal ansættes folk, og at vi skal i gang.

I tv-indslaget øverst i artiklen kan du se mere om forventningerne til byggeudstillingen Byg & Bo i Galten.