Fanget på video: Denne mand stjal 21.000 kr. fra pengeautomat

Politiet offentliggør video og billede af en ukendt mand, som snød kvinde for stort beløb.

Politiet har offentliggjort dette billede af tyven. Se desuden en video længere nede i artiklen. Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde frem til en ukendt gerningsmand, der stjal ikke færre end 21.000 kroner fra en pengeautomat i Aarhus.

Episoden er mere end en måned gammel.

Læs også Minister drages ind i sag om fængslet aarhusianer

Fredag den 22. februar kl. 11.30 forsøgte en kvinde på vegne af sin arbejdsgiver at indsætte de 21.000 kroner i en bankautomat ved Jutlander Bank på Viby Torv.

Det har kvinden gjort mange gange før, men denne gang fik hun fornemmelsen af, at transaktionen ikke var gået ordentligt igennem.

Se videoen af gerningsmanden her:

Tyveri fra bankautomat i Viby 22. februar 2019

Forsvandt han fra stedet

Kvinden gik derfor ind i banken for at tjekke, om de 21.000 kroner var gået ind på kontoen.

Samtidig med, at kvinden gik ind i banken, kom en ukendt mand hen til den samme bankautomat, hvor han efter alt at dømme har set, at der stadig var en transaktion i gang.

Han trykkede formentlig ”afslut”, hvorefter automaten tilbagebetalte pengene, som manden valgte at putte i sin jakkelomme. Derefter forsvandt han fra stedet, oplyser Østjyllands Politi.

Læs også VIDEO: Badeanstalten Spanien slår dørene op efter et års genopbygning

Hele forløbet blev imidlertid optaget på bankens videoovervågning. Politiet offentliggør nu videoen i håb om at få genkendt manden.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.

Episoden fandt sted ved Jutlander Bank på Viby Torv fredag den 22. februar kl. 11.30. Foto: Google Street View