Fange flygtet - stak betjent ned
Arrestbetjenten er uden for livsfare, den flygtende fange er endnu ikke anholdt
20. jun 2003, kl. 12:35
Mere end 30 dage gammel
En indsat i Århus Arrest flygtede kort før middag i dag fra retten i Århus. Under flugten stak fangen en arrestbetjent ned med et barberblad.Arrestbetjenten er til observation på sygehuset. Han blev ifølge de foreløbige oplysninger snittet i hånden eller armen og på det ene ben, oplyser kriminalpolitiet.
Den unge mand afsoner en dom i arresten, men var i retten på grund af en anden sag. Her besluttede han åbenbart at stikke af. Nu skal politiet afhøre vidner til optrinnet i retssalen - heriblandt dommeren.
Ifølge vagthavende ved Århus Politi har politiet vogne på gaden for at forsøge at finde den flygtende, men endnu er han ikke anholdt.