Familie føler sig misbrugt af byrådskandidat
Ægtepar fra Silkeborg fandt deres egne navne i socialdemokratisk valgannonce - også selv om de slet ikke kender byrådskandidaten.
Frank Balleby blev særdeles overrasket, da han for nylig fandt sit eget og sin kones navn i valgannoncen fra Socialdemokraterne.
I annoncen opfordrer en lang række borgere vælgerne i Silkeborg til at stemme personligt på socialdemokraten Carl-Erik Larsen.
Frank Balleby undrer sig dog over, hvordan hans navn er havnet i annoncen. Ifølge ham har han aldrig nogensinde hørt om den socialdemokratiske kandidat.
- Min første tanke det er, at jeg måske ikke er den eneste, der står der, og som ikke har give ham lov til at bruge mit navn i denne sammenhæng, siger Frank Balleby til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i mandagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.