Fængslet for Bazar-overfald
En 19-årig mand er blevet varetægtsfængslet efter et knivoverfald uden for Bazar Vest
29. apr 2011, kl. 15:55
Mere end 30 dage gammel
En 19-årig mand blev fredag varetægtsfængslet frem til den 26. maj efter et knivstikkeri i forbindelse med et slagsmål torsdag uden for indkøbscentret Bazar Vest i Brabrand ved Aarhus.
To unge blev stukket ned, men de har ikke været i livsfare og er udskrevet efter behandling på skadestuen.
Politiet mener, at det var to grupper, der stødte sammen ved indkøbscentret, og at sammenstødet var en reaktion på en hændelse dagen forinden.
Den 19-årige er sigtet for vold af særlig farlig karakter.
To andre unge, som politiet også anholdt i forbindelse med slagsmålet, er blevet løsladt uden at blive fremstillet i grundlovsforhør, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi.